Pistonhead – Kustom Lager
Pistonhead er en Lager på 4,9% vol. Øllen er brygget på bryggeriet Brutal Brewing fra Sverige. Øllen er tørhumlet med cascade humle.
Anmeldelse #018
Anmeldelse af Pistonhead
Duft:
Humleduften er ikke voldsom, når man dufter til ølglasset for første gang. Man fornemmer kun svagt cascade humlen i baggrunden. Det er ikke som forventet, da tørhumling har kraftigs indvirkningt på aromaen, og næsten ikke på smagen. Der er en let maltsødme at spore, men den forekommer lidt svag i duften. Man fornemmer ikke de 4,9% vol alkohol på duften.
Smag:
Som i duften er maltesødme og maltsmag kun svagt at spore. Humlen er tydeligere i smagen, hvor der er tydelige citrus noter at smage. Der er til gengæld ganske som forventet med cascade humle. Den forekommer blød i munden, og der er ikke den voldsomme bitterhed, man fornemmer kun lige lidt bittert på spidsen af tungen. Alkoholen er ikke at mærke i paletten.
Eftersmag:
Der er en kort eftersmag på øllen. Eftersmagen er mere præget af bitterhed, der giver en god og sprød “tørhed” over oplevelsen. Der fornemmes svagt ciytrus noter fra humlen, men disse aftager gradvist. Langsomt kommer lidt bid, som fra krydderier, i eftersmagen, inden det slutyteligt klinger af i en let sødme i munden.
Konklusion:
Dette er sådan set en ganske god øl. Det er svært at brygge en lager som skiller sig positivt ud. Denne øl bevæger sig på grænsen mellem lager og IPA, hvilket brugen af tørhumle er et tydeligt bevis på. En af mine absolutte favoritter, hvad angår humle, er absolut cascade humle. Den har jeg ofte brugt i mine egne bryg, og har af samme årsag også brugt den i en “single-hop” øl. I denne øl kunne jeg godt bruge lidt mere af denne humle, velvidende at vi så ville komme endnu tættere på grænsen – og måske endda overskride den – til at være en IPA. Man kan købe øllen for 25,- kroner, og den er pengene værd, men heller ikke mere. Konklusionen på denne anmeldelse af Pistonhead er, at det er en god lager, fordi den gerne vil være en IPA.