Løgismose blond ØL

Løgismose blond ØL – med stikkelsbær og citronskal

Løgismose Blond ØL er dansk Blonde Ale på 4,8% vol. Øllen kommer fra den danske fødevareproducent Løgismose, der dog ikke selv brygger. De har tidligere brugt blandt andet Bryggeriet Vestfyen og Krenkerup Bryggeri til at lave deres øl. Øllen er tilsat stikkelsbær og citronskal.

Anmeldelse #014

Anmeldelse af Løgismose blond ØL

Duft:

Det første man får i næsen er en svag duft af malt. Der er en lille smule sødme, og en snert af karamel i næsen. Det er svært at finde noget nævneværdig humleduft i aromaen. Ligeledes mærkes den tilsatte citronskal heller ikke i duften. Med lidt god vilje, og en smule fantasi, så kan man måske godt fornemme stikkelsbær. De 4,8% vol alkohol gør sig heller ikke bemærket.

Løgismose Blond ØL

Løgismose Blond ØL

Smag:

Smagen er også præget af maltsødme. Efter et par mundfulde kommer der en smule smag, af noget som minder om stikkelsbær, men man skal lede godt efter det. Der står på deklarationen på øllen, at der er tilsat citronskal, men det er ikke at finde i paletten. Man mærker en smule bitterhed på tungen, som antyder at der er brugt en form for bitter-humle under brygningen.

Eftersmag:

Der er en medium lang eftersmag på denne øl. Sødmen fra malten er igen dominerende. Stikkelsbærsmagen er en smule tydeligere her i afslutningen, men man skal stadig have en god fantasi for at finde det. Sødmen bliver kraftigere efter lidt tid, og nærmer sig et næsten vammelt niveau. Heller ikke her finder man noget citronsmag. Humlen kigger lige frem, og giver en smule prikken på tungen, samtidig med at tungen tørrer en smule ud til sidst.

Min karakter på Untappd

Konklusion:

Øllen imponerer ikke synderligt. Man smager kun stikkelsbærene en smule. Citronskallen er helt fraværende. Ligeledes er kulsyren i øllen. Den giver et fint hoved, når man lige hælder øllen op, men det er væk hurtigere end du kan at sige “stikkelsbærsmag”. Det efterlader øllen med en flad fornemmelse. Sammen med den næsten vamle sødme, så er det ikke en heldig kombinationen. Man kan købe øllen for omkring 15,- kroner, og det mener jeg ikke den er værd. Nuvel, sammenlignet med kedelige konsum-øl, så har den da lidt variation at byde på, men så er det også sagt. Konklusionen på denne anmeldelse af Løgismose Blond ØL er, at den har en lille smule stikkelsbær, men ellers er en flad fornemmelse.

Hoegaarden Rosée

Hoegaarden Rosée – Belgisk witbiet med hindbær

Hoegaarden Rosée er en witbier på 3,0% vol fra det belgiske bryggeri Brouwerij Hoegaarden. Øllen er tilsat hindbær, så det også betragtes som en frugtøl.

Anmeldelse #009

Anmeldelse af Hoegaarden Rosée

Duft:

Man dufter straks hindbær, når man sætter næsen til glasset, og første gang dufter til denne øl. Den umiddelbare kraftige duft af hindbær forsvinder dog hurtigt, og man sidder tilbage med en lidt tynd aroma i glasset. Man fornemmer kun svagt lidt frugtsødme i næsen. Ligeledes er det svært at fornemme noget humle. Den lave alkoholprocent på 3,0% vol gør sig i sagens natur heller ikke bemærket.

Hoegaarden Rosée

Hoegaarden Rosée

Smag:

Smagen er også præget af hindbær. I starten smager det tydeligt igennem. Det erstattes langsom at en fin frugtsødme. Det er ikke en maltsødme, som man naturligvis ofte finder i øl, men nærmere en sødme, som man kender det fra overmoden frugt. I baggrunden fornemmer man en lille smule bitterhed, som godt kan stamme fra humlen. Alkoholen er naturligvis heller ikke at finde i paletten.

Eftersmag:

Der er relativt lang eftersmag på øllen. Afslutningen er præget af frugtsødmen, som også var meget tydelig i smagen. Den ligger sig nærmest som et lag i munden, og laget bliver tykkere og tykkere for hver mundfuld. Smagen af hindbær mærkes også tydeligt efter lidt tid. Der er ikke meget humle, og slet ingen alkohol at finde i eftersmagen. Humlen kommer kun en smule frem med en let prikken af bitterhed på tungespidsen.

Min karakter på Untappd

Konklusion:

Denne øl er sådan set nogenlunde. Den imponerer ikke specielt, men for en alkohol-svag øl, med kun 3,0% vol alkohol, så gør den det faktisk hæderligt. Dette er 75 cl. øl, som man sagtens kan drikke, og så selv køre hjem bagefter. Særligt imponerer eftersmagen for sådan en tynd øl. Ligeledes er der heller ikke tvivl om, at der er brugt hindbær i øllen. Man kan købe øllen for omkring 30,- kroner, og det mener jeg den er værd. Konklusionen på denne anmeldelse af Hoegaarden Rosée er, at den klarer sig fint som “alkoholfri” øl, og nærmest kan betragtes som øllets svar på hindbærbrus.

Petrus Aged Red

Petrus Aged Red – Med kirsebær

Petrus Aged Red er en Sour på 8,5% vol fra Belgien. Øllen er lavet på en base af Brown Ale tilsat Petrus Aged Pale, der er en Sour. Yderligere er der tilørt friske kirsebær.

Anmeldelse #005

Anmeldelse af Petrus Aged Red

Duft:

Man dufter straks frugt, når man stikker sin næse hen til dette glas øl. I starten minder det lidt om rabarber-grød i aromaen, men dette ændrer karakter over til kirsebær, som jo også er tilsat øllen. Endvidere er der en god sødme i aromaen. Sødmen og duften af kirsebær lieder tankerne hen i retning af kirsebærsovsen, som man putter på risalamande til jul. Der er en svag note af syrlighed i baggrunden, men ikke lige så voldsomt som andre indenfor kategorien sour. Man mærker ikke humle og alkohol i næsen.

Petrus Aged Red

Petrus Aged Red

Smag:

Smagen er også tydelig præget af kirsebær og sødme, så det smager hen i retning af førnævnte kirsebærsovs. Men der er mere end bare kirsebærsovs i smagen. Syrligheden, som kun svagt var til stede i duften, er lang mere markant i paletten. Syrligheden er dog kun at finde lige i det øjeblik, hvor øllen rammer tungen, og er så hurtigt væk igen, hvorefter sødme og kirsebær igen tager over. Efter et par mundfulde ændrer smagen sig i en mere mandel-agtig retning, hvilket virker ret specielt. Man mærker fint de 8,5% alkohol i smagen, uden det på nogen måde bliver sprittet.

Eftersmag:

Der er en god lang eftersmag på øllen. Afslutningen er også præget af sødme og kirsebær. Dette trænges efterhånden lidt i baggrunden, og smagen af mandel bliver tydeligere. Det bliver næsten til en smag som en smag af marcipan. Langsomt tørrer munden en smule ud, og for første gang er der en smule bitter note på tungen, hvilket antyder, at der også er brugt humle i øllen.

Min karakter på Untappd

Konklusion:

Øllen er god. Forventer man at smage en sour, som man kender det fra eksempelvis Lambic eller andet spontan-gæret øl, så skal man lede andet sted. Det er ikke syrligheden som bærer denne øl. Den er i stedet holdt oppe af en utrolig god smag, som dog til tider næsten kan blive lidt for vammel i sødme og kirsebær. Den fortjener noget tid i glasset, og nydes langsomt, så den får lov til at åbne op for sit potentiale. Særligt finder jeg noterne af marcipan interessant. Konklusionen på denne anmeldelse af Petrus Aged Red er, at kan man lide kirsebærsovs, så er denne øl for dig.