Trooper

Trooper – Premium British Beer

Trooper er en engelsk øl på 4,7% vol fra Robinsons Brewery. Øllen er af typen ESB, eller Extra Strong Bitter, om man vil. Øllen er inspireret af det engelske heavy metal band Iron Maiden. Der er brugt humlerne Cascade, Goldings og Bobek i øllen.

Anmeldelse #010

Anmeldelse af Trooper

Duft:

Der kommer først en fin og let bitter og syrlighed fra humlen, når man første gang sætter næsen i glasset. Denne humleduft er dog hurtig væk, og erstattes herefter af en god sødme. Det er tydelig sødme man kender fra malt. Man mærker ikke de 4,7% vol alkohol i næsen.

Trooper

Trooper

Smag:

Smagen er også præget af maltsødme, når man første gang smager øllen. Sødmen erstattes hurtigt af bitterhed fra humlen. Det giver et frisk pift til øllen. I baggrunden kommer der langsomt lidt karamelsmag frem, som giver øllen lidt mere dybde. Heller ikke i smagen gør alkoholen meget væsen af sig.

Eftersmag:

Eftersmagen er præget af bitterheden, som også var at finde i smagen. Det er ikke en frisk bitterhed, som nogle humletyper er kendetegnet ved. Det er mere en nærmes tør fornemmelse man sidder med i munden. Man kan måske lige ane en smule syrlighed bagerst på tungen. I baggrunden fornemmer man også en smule maltsødme, som efter et par mundfulde lommer lidt mere frem.

Min karakter på Untappd

Konklusion:

Dette er en ganske fin øl, dog uden den imponerer alverden. Dog finder jeg det interessant at humlen i duften hurtig er væk, og i den grad kommer igen i smagen. Det gør øllen lidt mere spændende. Jeg har selv brygget med både cascade og goldings humle. Min erfaring med cascade humle er, at det  plejer at give et meget frisk pust til øllen. Det syntes jeg udebliver en anelse i denne øl. Til gengæld er der en lang og tør eftersmag, der gør at bliver mindet om øllen i lang tid. Man kan sammenligne det lidt med min udvikling indenfor metal. Var jeg ny til specialøl, så ville denne øl sikker imponere, og være en fin “gateway øl” til kraftigere smagsoplevelser – ganske som musikken, hvor Iron Maiden er fin at starte med, når man skal til at høre metal. Her ender man også ofte med mere sort og bitter musik, som man også ofte gør med øl Ligeledes imponerer hverken øl eller band længere, men som eftersmagen, så hænger bandet fast i hukommelsen i lang tid, og man slipper dem aldrig helt. Konklusionen på denne anmeldelse af Trooper er, at øllen er ganske fornuftig “gateway øl”.